Nå men bilen var pakket, så vi skulle drøne op til Mor, med Karl Johan og om en halv time skulle passageren hentes på Vesterbro.
Så vi hoppede ind i bilen, spændte selerne, drejede nøglen og så skal jeg da lige love for, at der ikke skete noget som helst!?
Der var ingen strøm på bilen!? Jamen for hulen da, hvorfor lige i dag? Det er aldrig sket før!? Passageren? Falck? Arbejde i Holland i morgen tidlig. For sgu da også.
Vi måtte jo prøve at skubbe den igang. Lige noget for Kalles Far, der iført underbukser og et stort hovede fra byturen i går aftes, straks indvilligede i at assistere.
Iiiih prust tøf tøf
Iiiih prust tøf tøf, sagde det ... og bilen lød ikke meget bedre, og det sneede, for at det ikke sgu være løgn. Da Kalles far havde fået ilt til hjernen igen kom han i tanke om ladekablerne i hans bil.
Fortsættelse følger...
1 kommentar:
å-å
Send en kommentar