fredag, juli 27, 2012

Fibertilskud

Tidligt i morges ankom dette franske skib til en af vores satellitter. Det er lejet af Føroya Tele og skal bruges til at fiske fiberkablet, der går fra Island til Tyskland op, så vi kan få en 'stikledning' ind på vores net. Skibet er har fået installeret noget specialudstyr der gør, at det kan udføre operationen uden at komme nærmere satellit'en end 50 meter. Med en undervandsrobot guider de kablet op gennem et rør i satellitbenet. Der er også monteret et nyt spil på toppen af satellit'en, så man kan hjælpe med at hive kablet op derfra. Resultatet skulle gerne være, at vi øger vores båndbredde til land betragteligt, med bla. hurtigere internet til følge :-)

torsdag, juli 26, 2012

Alarm!!!

Første aften ombord. Er kommet ca. halvvejs i bogen "Death and Oil: A True Story of the Piper Alpha Disaster on the North Sea ". Er kommet der til hvor de sidste overlevende, svedende og hostende, desperat forsøger at komme så langt ned ad platformen som muligt fordi alt brænder over dem. Inklusive redningsbåde og heli-deck.
Lægger mig til at sove kl. 22.30.
Klokken 04.00 går brandalarmen! Det bimler og bamler og lyder som to kirketårne der konkurrerer om at larme mest. Man ved det er en brandalarm fordi larmen afbrydes af stilhed med nogle sekunders mellemrum. Konstant larm betyder 'forlad platformen'.
Lyset på værelset er også røget, så det er kun den svage nødbelysning i hjørnet oppe under loftet der gør, at man kan se noget. Øvelse? Næppe... ikke midt om natten.
Der lugter ikke af røg. Det er da altid noget. Betyder, at vi har lidt tid i det mindste. Den umiddelbare plan? På med tøjet og så ned til livbåd1 hvor jeg er 'Stand-by kaptajn' på denne tur. Der er masser af orange mænd over alt på vej ned til deres respektive livbåde. Alle med strithår, missende med øjnene og med en målrettet og alvorlig mine. På med støvler, handsker, sikkerhedsbriller og hjelm og hurtigt ud og ned ad. Stadig ingen røg. Heller ingen skær fra flammer. Ikke mange sekunder efter står vi 7 mand ved livbåd1. Iført redningsvest og klar til at springe i båden hvis vi får ordren over PA-anlægget. De to klokkesystemer konkurrerer stadig, så man kan dårligt tale sammen. Der står grupper af mennesker ved alle de andre livbåde også. Her føler man, at der er styr på tingene. Ligemeget hvorfor der er alarm, så skal det nok lykkes, at komme i sikkerhed herfra. Vi kan se en supplybåd 20 meter fra os og 2 Esvagt skibe ikke mere end 50 m fra os. Efter 15 minutter meddeler Platformschefen fra kontrolrummet, at alarmen er udløst fra Ekko-platformen. Dvs. den platform der er forbundet til vores, med en 50m lang stålbro. Vi kan ikke se platformen fra hvor vi står, fordi den er på modsatte side af vores platform. Efter endnu 15 minutters klokkelarm bliver alarmen afblæst og vi kan smutte tilbage til køjerne og nyde nattens sidste 1½ time under dynen :-)
Det viste sig, at alarmen var blevet udløst af en trykluftlækage i deluge-udløsersystemet. Deluge er de 'brusere' der sprøjter vand ud over platformen ved brand. Trykknapperne til at udløse systemet med, indeholder trykluft. Når man trykker på knappen ryger trykket og tryksensorer aktiverer alarmen. En lækage forårsager det samme. Med andre ord: falsk alarm.

lørdag, juli 21, 2012

Tålmodighed er en dyd

Skulle flyve 14.45, men kom først afsted kl. 24.  Heldigvis opførte K.J. sig eksemplarisk... og så fik vi fin middag på hotellet :-)

onsdag, juli 18, 2012

Til fødselsdag hos princesserne

Vi var til fødselsdag hos Sjúdrurs princesser i Sørvági i dag.
Der var godt vejr og gang i ungerne :-)

tirsdag, juli 17, 2012

Vi var ude og lufte båden i dag.
Karl Johan åbnede ned til lugaf'et og klatrede ned. Så stak han smilende hovedet op igen og sagde: "Her lugter dejligt... Der lugter af Abbon"

mandag, juli 16, 2012

Storfanger

Vi var ude og fiske på kajen i Toftir.
Der var bare ingen fisk i dag.

Ellers mener K.J., at grunden til, at man kan få en fisk til, at bide på en tom krog er, at munden peger fremad og øjnene ud til siden... Så den kan jo ikke se, at krogen er en krog!?

søndag, juli 15, 2012

Áarstova

Vi var på Áarstova og spiste med kniv og gaffel. Omman lavede sit teske-på-næsen-nummer til samtlige gæsters fornøjelse

lørdag, juli 14, 2012

Vestanstevna

 Masser af mennesker, god stemning og pissekoldt :-)

fredag, juli 13, 2012

Ein summardag í plantaguni...




Eivørd

Eivørd sender sine gæster ud på en tur med Nordlýsid før hendes bryllup i morgen. Til højre i billedet kan man se to af hendes stalkere :-)


torsdag, juli 12, 2012

Mortina er en ørn...

Mortina er en ørn med symaskinen :-) Hjælper her til med Helens nye trøje...

onsdag, juli 11, 2012

Runavík

 Dagen startede med en frisk tango
Efter grind og spik tog vi ud og fiskede torsk i Abbi's båd :-)

tirsdag, juli 10, 2012

Tórshavn

Babba: 'Guten tag'
K.J.:     'Det var så lidt'
Kuk kuk!

mandag, juli 09, 2012

Sandágerd

Vejret er stadig fantastisk. Lidt koldt, bevares, men sol og klar himmel. Dejligt.


søndag, juli 08, 2012

Den sidste mohikaner

Den sidste mohikaner spejder ud over Tofte-kaj. Der er kun en ting at sige, før turen går til Island: Ugh!

fredag, juli 06, 2012

På Færøerne

Og der er bare vildt godt vejr