Livbådene her ombord har siden tidernes morgen været beregnet til 32 personer. Men efter 1. januar 2011 blev de nedgraderet til kun 24 personer. Der er nok én der er kommet til at se på en offshore-arbejder, der har været her i 30 år, og tænkt, at han sgu nok vejede lidt over de 75 kg. der blev lagt til grund for beregningerne dengang.
Så nu siger man, at vi i snit vejer 98 kg. inklusive støvler og diverse møtrikker i lommerne. Og derfor kan der så kun være 24 personer i hver båd (se klistermærke på båden :-).
Så kunne man frygte, at der blev for få livbåde? Men nej. Reglerne for hvor mange både der skal være på offshore-installationer er også ændrede. Før skulle vi følge reglerne for skibe. Altså skulle der være dobbelt op på redningsbådene, så der var både nok selv om skibet fik slagside og den ene sides både ikke kunne nås. Den situation opstår ikke på en offshore installation, og dermed passer pengene igen.
2 kommentarer:
Medmindre den altså vælter - husker i Kolskoje-platformen?
Jo, men det er noget helt andet. Vores platform står fast på havbunden. Kolskoje er var en flydende platform, der var ved at blive flyttet, med benene ragende himmelhøjt, da den væltede.
Nemlig :-)
Send en kommentar