mandag, april 23, 2012

Gisp!

Det gibbede lidt i mig, da jeg passerede en smøge og så disse tre fyre ligge livløse hen.
Det er dukker i mandsstørrelse der bruges til at teste 'mand overbord'-beredskabet.
Man tager dukken i nakken og kyler den ud over rælingen. Så kalder man på Esvagt (de orange både der ligger og keder sig ud for hver olierig) og siger, at de skal komme og redde dukken.
På nul komma nix har de en hurtigtgående gummibåd i vandet og har kort efter reddet dukken... Vi snakker minutter fra at de halvsover foran fjernsynet med hjemmesutterne oppe og kaffekoppen på maven (og æblegrød i skægget) til de heroisk har hevet dukken indenbords. Det er imponerende!

3 kommentarer:

Herdis sagde ...

De har redningsveste på - har I også det ????

Jón sagde ...

Når vi en sjælden gang arbejder udenfor rælingen er der forhøjet MOB bådsberedskab. Dvs. mand over bord båd og mandskab er klar til at rykke ud. Der skal altid stå en person og se på, med radio, så han kan tilkalde hjælp. Ham der er udenfor rælingen skal have både sele og redningsvæst på.

Herdis sagde ...

Strålende :)