Vi var inde i Parken og afleverede nogle papirer til Hjalmar, der var på arbejde. Et minut efter vi var kørt derfra igen opdagede vi, til vores rædsel, at Theo ikke var iblandt os længere. Vi vendte skuden i en fart og kørte tilbage.
Der var ingen Theo at se, men vi kørte alligevel ind og parkerede, så vi kunne rode bilen igennem. Ku' jo være at han gemte sig et sted, den lille lømmel. Så de voksne stod med hovederne i bunden af bilen da Karl Johan pludselig sagde "Dér!" og pegede op ad. Og ganske rigtigt. Oven på et vejskilt hang Theo og holdt sig fast.
2 kommentarer:
Tað var øgiliga gott. Bastian misti sína elskaðu "Damsan" í einum bussi og hon kom ongantíð aftur. Hann fekk hana frá okkum tá hann bleiv føddur. Men nú hevur hann fingið eina nýggja sum líkist, men hon eitur "Bamsan".
Nååh, hvor var det godt! - Så er det, at man har lyst til at give den, der har hængt den der et knus.
Send en kommentar