Karl Johan faldt på cyklen og fik en hudafskrabning på maven. Ellers skete der ikke noget...
Nogle gange, når trøjen kommer imod såret, så beklager han sig dog over sit 'mavesår' :-)
Her er vi hos Ólavur og Ragnar hvor vi bla. fortærer en kæmpe lagkage
Man får 1 kr. når man kukker i toilettet. Karl Johan har argumenteret for, at man skulle afregne pr. kuk istedet for pr. gang, men det forslag blev forkastet.
Vi var med Edvard, Drós og Gudrid til DM i race på Rådhuspladsen.
Hvilket nummer 'vi' blev i kongeriget står lidt uvist, men i vores heat var vi langt forrest. Faktisk så langt foran, at vi var ved, at kollidere med nr. 2 på vej hjem igen. Da var han stadig på vej ud, nemlig...
Karl Johan havde 3 jakker på da han sprang af skolebussen i dag. 2 af dem er selvfølgelig jakker, han har glemt at have med hjem i løbet af ugen. Men det er da en praktisk måde, at slæbe en masse tøj på, når det endelig skal være :-)
Nulte-C var på sneglejagt i går. De fangede masser af snegle og vi var oppe og se dem i morges. Samtlige snegle har fået navne og i dag skal de så lave et snaglecirkus.
Interessant, men hvad blev der lige af traditionelle dyder som salmevers og katekismus, måske? Og hvornår kommer kongerækken?
Vi var på vej ud på Bakken for at køre i hestevogn, i det gode vejr. Men da K.J. proklamerede, at det var en dårlig ide, og at han iøvrigt hadede heste, tog vi istedet til Flyvergrillen og kiggede på flyvere. For flyvere kan alle jo li' :-)
K.J. fik sin iPad i skolen i dag. Og som man kan se, tog han et supergodt billede af sig selv på vej hjem i skolebussen.
Da han kom hjem fik han sine nye briller.
Så på billedet her sidder han med sine nye briller og iPad med billede af sig selv iført de gamle briller
Så har vi været oppe på skolen og røre ved iPadden. Og konfigureret den... Så den er klar, når Karl Johan skal have den udleveret under en mindre højtidlighed på torsdag
Da K.J. vågnede fredagmorgen:
"Aj altså, hvornår bli'r det aprilsnar? Nu har det snart været fredag i en uge og det er stadig ikke april!?"
Men han ud til at ha' det godt nok :-)
Vi havde snakket om, at det ku' være sjovt, at få en af de store flotte plakater der hænger i f.eks. busstopstederne til Karl Johans nye værelse.
Så så vi pludselig én ligge ved siden af et busstopsted, som vi passerede i bil. Babba skreg og pegede og Mamma lavede en u-vending med hvinende hjul og sprang ud og reddede plakaten. Fantastisk ikke?
Karl Johan snitter lige lidt før han tager med skolebussen.
Han har fået en lommekniv og grundige instruktioner, og er efterhånden en habil lille snitter...