Vi har bygget det højeste tårn man kan bygge i vores stue. 238 klodser højt + 2 plader á 1/3 tykkelse, for at spænde det fast mellem gulv og loft. Dét er vildt!
Da K.J. fik at vide at flere både var blæst på land på Færøerne, trak han nonchalant på skuldrerne og pointerede, at 'så er det meget nemmere at komme ombord i dem'
Karl Johan og børnehaven har været i skoven, hvor de har lavet en troldefælde... sådan et rigtigt hul i jorden med grene over i følge K.J. Så watch out derude, trolde! Og Hjalmar har bestået køreprøven i dag og er nu den stolte ejer af et 'stort kørekort'
Pigerne lavede vafler, som vi havde med ned til Abbon i dag. Da vi kom derned havde de lige haft besøg af Chardis, så det er skam hyggeligt nok. På færgen mellem Århus og Odden var det Siri der sad ved kassen i restauranten :-)
Så er vi på Aalborg Hospital og besøger Abbon og Omman. Han har det godt efter operationen. Han fik fjernet den ene nyre ved kikkertoperation, der er meget mindre belastende en traditionel operation...
Imens Karl Johan spillede Olsen med Bjørg og Bjarni var vi andre i Nørrebro Teater og så 'Oliver med et twist' med Rune Klan & Co. Det var en sjov forestilling. En blanding af Oliver Twist, trylleri og sjov og ballade... Og sædvanen tro måtte man ikke fotografere
Der er meget at se i Wien. Og her går folk ikke hjem kl. 17 :-) På Stephansplatz sidder man på café og spiser fine kager og i udstillingsvinduerne ligger armbåndsure til 300.000,- kroner. Men der er også steder hvor du kan spise et måltid, inkl. et glas rødvin, til 120,-
Rená og Bent bliver slagtet på skift. Og vi får spist en masse god billig mad, med gode store øl til... og 'vodka-snapse' i voksenstørrelse (6cl. er standard) Klokken 17 er der mørkt i den hyggelige gågade og så er alle mennesker væk... på nær os!? Tror jeg bliver nødt til at desertere i morgen :-)
Så er Babba i Ungarn med Svoger Bent og Svogersøn René. De to skal have ommøbleret deres repektive munde i byen Mosonmagyaróvár, der er en lille soveby der er fuld af tandlæger, der laver tænder for kunder fra de bedrestillede lande mod nord
Vi var inde og se den nye Tintin-film i dag. Vi var 10 mennesker i en biograf der kan tage 500. Det hænger nok sammen med, at klokken var 12 på en normal arbejdsdag (gnæk gnæk) Vi var godt tilfreds selv om den ene af os var lidt for ung og den anden lidt for gammel
Hun blev bla. begavet med en flot halskæde. Handmade by K.J. forstås. Og så fik hun karakteren 12 for den afleverede opgave om Rehabilitering af Kræftpatienter. Yehaaa og tillykke!