søndag, januar 31, 2010

Så er Gudrid også kommet

Så er Gudrid også kommet. Det er hyggeligt. Hun skal videre til Kuwait på onsdag. Samme dag som Edvard skal til Thailand.
Edvard mødte resten af besætningen her til aften. De fandt ud af, at de alle (på nær Troels) er uerfarne på havet, og at Edvard er den eneste der har prøvet at rense en fisk (kryvja).
Edvard og Gudrid gad ikke at blive fotograferet i dag, så vi må nøjes med et billede af vores fine spejl...Fint ikke?

lørdag, januar 30, 2010

Edvard er kommet...

...og har dermed startet sit store eventyr
Og Hjalmar er kommet tilbage til Aalborg efter en super skiferie i Italien

fredag, januar 29, 2010

To glade knægte

Karl Johan er glad for han har fået en hjemmestikket trøje fra Omma. Den klæ'r ham og passer perfekt

Oskar er glad fordi han endelig fik lov til at hoppe på en hunhund på engen. Han fik ikke alene lov til det...han blev opfordret til det af hunhundens 'mor'

torsdag, januar 28, 2010

Sol

Vejret i dag stod i stor kontrast til vejret i går. Hvor der i går sneede fra en grå himmel var der i dag høj sol dagen lang

Karl Johan har nu 8 tæer på hver fod (eget udsagn, ubekræftet)

Hjalte kom og legede efter børnehaven. Det var hyggeligt

onsdag, januar 27, 2010

Mere sne

Det har sneet vildt meget hele dagen, selv om det ikke har været specielt koldt.

Således så Karl Johan og cyklen ud da vi var hjemme igen... Og så fik vi pandekager!

tirsdag, januar 26, 2010

Koldt og sol

Der var -14 grader i nat, og i morges var der stadig pænt koldt, selv efter solen var stået op. Det ses bla. på Oskars dampende ånde og rimfrosten på bladene.

Fra Italien hører vi alt godt. Hjalmar er allerede flyttet fra begynderskiholdet til expertskiholdet :-)

mandag, januar 25, 2010

Bente og Gunnars Danseskole

I børnehaven fortalte Karl Johan, at han havde være i Bente og Gunnars Danseskole i week-enden. Vi har snakket om, at han burde prøve en eller anden slags danseskole fordi han ganske enkelt ikke kan lade være med at danse når han hører heftige rytmer. Men han har ikke været der endnu og ingen ved hvem 'Bente og Gunnar' er :-)

søndag, januar 24, 2010

Grannys House

Så er Hjalmar på vej fra Aalborg til Italien, hvor han skal på skiferie med højskolen. De kører i bus i 24 timer!
Her er Karl Johan ved at vælge hvilken kage han vil have med hjem fra Grannys House i Søborg. Kagerne smagte fortrinligt selv om Karl Johan faldt så lang han var og æsken med kagerne slog en kolbøtte før den ramte fortovet

lørdag, januar 23, 2010

Pariserhjulet på Axeltorv

Hjulet bliver pillet ned igen 31/1, så det var på høje tid at få det prøvet
Det er 50 meter højt og har 36 indelukkede kondoler. Alle med aircondition, musik og god udsigt

fredag, januar 22, 2010

Klip klip

Mamma har klippet Babba, som har klippet Karl Johan. Så mangler vi bare at Karl Johan klipper Mamma og så er ringen sluttet... med mindre Oskar tæller med. Mere om det i et andet afsnit.
Man kan ikke rigtig se frisurerne på billedet, men det er også lige meget da look'et er det samme som det altid har været

torsdag, januar 21, 2010

Frikadellefest....

Her har vi to frikadellespisende væsener der slapper af efter aftensmaden, der bestod av udsøgte frikadeller. Det ene væsen spiser faktisk videre her i restitutionsfasen

onsdag, januar 20, 2010

Smag og behag

Efter en lang tur med slæde i sneen er det godt at komme hjem og få et glas æblejuice med pastaskruer ... i.
Ja, det er så Karl Johans egen opskrift og han påstår, at det smager fortrinligt

tirsdag, januar 19, 2010

Rap rap

Havvandet mellem Nokia's bygninger i Sydhavn er frosset til.
Der er masser af spor fra forvirrede ænder der sværger på, at vandet plejer at være lige her

mandag, januar 18, 2010

Med eller uden brev...

"Se en brevdue!"
"Jeg tror nu bare det er en almindelig due, Karl Johan, for den har jo ikke noget brev"
"Men det er da bare fordi den ikke kan finde noget brev"

Mamma og Karl Johan klipper små "tændstikmænd" ud af K.J.'s tegneblok.

søndag, januar 17, 2010

Dagen derpå





Så er der linet op med stor morgenmad i Billum før turen går tilbage mod København. Først i snevejr, så i blæsevejr og så i ... ok vejr på Sjælland

lørdag, januar 16, 2010

Súni 30 ár

Til Súni's 30-års fødselsdag i Varde. Oceaner af mad og lækre kager...

< Nikon-reklame skudt med Canon-kamera. Marianne og Jan.
> Ellemann-Jensen fik lige puffet den lille røde af stolen i stolelegen












Karl Johan pakker dugene sammen iført svømmebrillerne som han har haft på siden vi var i 'frømmehallen' i morges

fredag, januar 15, 2010

Brownies

Da Mamma kom hjem efter arbejde i dag var der kaffe og nybagte brownies. Bagermesteren havde selv spist halvdelen af dem for at sikre at de var gode, men der var stadig masser tilbage. Mums!

torsdag, januar 14, 2010

Lille Nørd

Karl Johan faldt i søvn før aftensmaden. Han sover ikke længere i børnehaven.
Da han pakkede julegaven fra Bjørg og Bjarni op, og så denne trøje, smilede han over hele femøren og sagde "En 'Lille Nørd' trøje".
Han tror, at der står Lille Nørd på trøjen, og vi lader ham da bare blive i troen.
'Lille Nørd' er et superpopulært børneprogram på DR1

onsdag, januar 13, 2010

Bio

Karl Johan skulle passe Bjørg fordi Bjarni skulle ud at spille bridge, så vi valgte at gå i biografen.

Vi ville se Avatar i 3D, men der var ingen billetter, så vi så "Men who stare at goats". Den var ikke særlig god, men det var da hyggeligt alligevel

tirsdag, januar 12, 2010

Avisklip på træ

Karl Johan har kreeret et kunstværk der består af avisklip på træplade.
Udfordringen består i at benytte den rigtige teknik til at udløse klipsemaskinen, for den er faktisk rigtig tung at bruge. Men han behersker teknikken og har endda lavet et par fejlskud, så der er klips i gulvet også

mandag, januar 11, 2010

Dragen på Engen

Vi var ude og prøve dragen som K.J. fik i julegave af Ólavur og Ragnar. Den virkede rigtig godt og Karl Johan var ellevild omend han syntes at dragen hev lidt rigeligt i snoren ... Men det gør de jo, sådan nogle drager.

Fra Aalborg erfarer vi bla. at man står op kl. 06:00 for at løbe en tur inden morgenmaden. Mad er der til gengæld rigeligt af og humøret er højt.












søndag, januar 10, 2010

Hjalmar i arbejdslejr...

Så har vi sendt Hjalmar i arbejdslejr et sted i det østlige Nordjylland. I det næste halve år skal han, fortøjet til en stor jernkugle, knuse sten med en stor hammer.
Han ser ud til at tage det meget godt, men det er fordi han tror han skal på idrætshøjskole i Aalborg :-)
Ida og Rasmus tager imod ham og en kammerat, der skal interneres samme sted, og kører dem fra Aalborg Lufthavn til lejren.
Her fotograferer Karl Johan afskeden

lørdag, januar 09, 2010

Fantastisk vintervejr

Der var kun én der gad med Babba rundt engen i det flotte vejr i dag. Han var til gengæld helt vild med det...

fredag, januar 08, 2010

OksemmMMmmmørbrad

Frans, Jóna og alle deres unger var forbi og spiste jysk oksemørbrad med sherrysause. Mmmmmm og her ligger Ragnar og slapper af

Brrrrr

Der er stadig koldt. Så koldt at låsen på Babba's cykel måtte tøs op med en føntørrer i morges.
Her kommer 3 knægte hjem fra en tur på kælkebakken

torsdag, januar 07, 2010

Mamma på barrikaderne

Der skal fyres 160 personer på Herlev Hospital... i første omgang. På sigt skal der fyres hvad der, i kroner, svarer til 500 stillinger. Det vil Mamma ikke stå model til, så hun gik på barrikaderne med fakkel i hånd.
Men da Karl Johan og Babba kom for at heppe, 25 minutter efter det hele startede, var det allerede slut.
Men det er altså også bidende koldt udenfor

onsdag, januar 06, 2010

Huset fuldt af chauffører

Det er en ren fornøjelse at tage på indkøb i disse dage. Hjalmar kører bilen og Karl Johan indkøbsvognen

tirsdag, januar 05, 2010

Børnesår

Karl Johan får ikke lov til at komme i børnehaven fordi han har et lille-bitte 'børnesår' under næsen. Så han bliver behandlet med en salve og bliver ellers hjemme hos Lamme.
Her eksperimenterer han med vatpinde...

mandag, januar 04, 2010

Tilbage til Danmark

Edvard og Gudrid kom forbi til frokost og så gik turen tilbage til Danmark. Abbon hænger på opvasken :-)