lørdag, oktober 31, 2009

Viva i svømmehallen

René, Siri og Viva er kommet helt fra Jylland. I morges var vi i svømmehallen med Viva. Det er første gang hun prøver det og det gik super godt.
Senere kom Adam og Emil og deres forældre forbi til aftensmad

fredag, oktober 30, 2009

Flot Lamme!

Hjalmar fik i forgårs at vide at han kunne komme op til teoriprøve i dag. Så fik han pludselig travlt med at læse og køre tests på pc'en.
I dag var han så oppe til prøven kl. 13 ... og bestod!
Flot Lamme!

torsdag, oktober 29, 2009

Nemlig

"Du får lov til at få ikke nogen af mine!" ... og det er rødbeder vi snakker om

onsdag, oktober 28, 2009

Mamma's moment of fame

Mamma var med i en udsendelse på DR1. Den handlede om hendes patient, der holdt en forpremiere på sin bisættelse på et værtshus. Mamma sidder lige bag den store øl midt i billedet :-)

tirsdag, oktober 27, 2009

Sand i sandkassen

Så har vi fået en hulens masse sand. Vi fik det til halv pris gennem en bekendt. Til gengæld fik vi dobbelt så meget som vi skulle bruge. Hvad hulen gør man med den sidste ½ m3 ???

mandag, oktober 26, 2009

Fodbold

Karl Johan venter på at Hjalmar er klar så de kan spille fodbold. De skal ned på græsset og sparke bolden ind i "sådan en med edderkoppespind på" (mål red.)

søndag, oktober 25, 2009

Tre-sproget ?!

Babba til Mamma: Maybe we should go to the swimmingpool today?
K.J.: Ja, det vil jeg gerne
Overrasket Babba: Hvad vil du gerne?
K.J.: I frømmehallet

lørdag, oktober 24, 2009

Ragnar og Hjalmar

Hjalmar maler reol på Karl Johans værelse. Det er et farligt bøvl, men det skal nok blive godt.
Og så var Frans, Jóna, Ólavur og Ragnar forbi til middag. Det var hyggeligt

fredag, oktober 23, 2009

Sprøjten

Karl Johan kan ramme sin mund med en sprøjte med lukkede øjne!

torsdag, oktober 22, 2009

Barnepiger

Morten og Hjalmar passede Karl Johan imens vi var til forældremøde i børnehaven.
Det gik fint både her og der

onsdag, oktober 21, 2009

Onsdag

Endnu en dag med dejligt efterårsvejr. Koldt, sol og klar himmel.
Omma og Abbi er draget vestpå til det mørke Jylland. De sejler til Færøerne på lørdag.

tirsdag, oktober 20, 2009

Omma og Abbi i børnehaven

Omma og Abbi var med i børnehaven og hente Karl Johan. Der har de været utallige gange før, men det var med Hjalmar

mandag, oktober 19, 2009

Holdkæftmand

Karl Johan er meget efter folk der bander. Selv i tv. Man skal jo sige "for søren".
Men i dag sagde Karl Johan så pludselig selv "Holdkæftmand"
Babba: "Hov!? Det må man jo ikke sige?"
K.J.: "Jo, når man er gal skal man sige det"

søndag, oktober 18, 2009

Søndag på Amager

En del af formiddagen gik med at have disse to brølaber i bad
Så var vi en tur i Dragør og nød en kop kakao i det kolde og smukke efterårsvejr
På vej hjem igen var vi inde og se til Ólavurs nye lillebror. Han var godt nok også sød...
...og han havde lillebitte fødder

lørdag, oktober 17, 2009

Ólavur har fået en lillebror

Ólavur og Karl Johan i deres flotte 'myrkamorreydu' trøjer.




Ólavur har fået en lillebror her til aften. Han ved det bare ikke fordi han snorksover

fredag, oktober 16, 2009

Pizzamanden var forbi i dag

K.J. sad og lavede formationer af pomfritter:
Mamma: "Se, det er hieroglyffer!"
Abbi: "Ja, eller runer!?"
"Nej" sagde Karl Johan "det er chips"

torsdag, oktober 15, 2009

Trimme trimme klip klip

Hjalmar Junior under klipningen:
"Er du sikker på du har styr på det, Abbi?"

Senior:
"Tag det roooligt. Se på min frisure...den har jeg selv lavet" :-)

onsdag, oktober 14, 2009

Omma og Abbi er kommet

Endelig kom Omma og Abbi. Og de havde en kæmpe pose engelske vingummier med.
Mums!

tirsdag, oktober 13, 2009

Globusssss

Vi studerede globus'en og kiggede på den lille gule plet der er Danmark. Og på den endnu mindre plet midt i havet der er Færøerne. Og på hvilken vej man flyver til Afrika...
"Ja", sagde Karl Johan og pegede på et sted i det nordvestlige Canada "og her køber man is".... og det skal der nok være noget om

mandag, oktober 12, 2009

De tre små grise

Vi læste "De tre små grise" og Babba syntes, at han kunne fornemme en lidt sørgelig chockstemning, da bogen endte fatalt: 2 af 3 grise døde og ulven levende kogt i en stor gryde. Babba forsøgte, igennem sine tårefyldte øjne, at fange den ubesmittede lille fyrs blik for at se hvordan han tog denne uhygge der i så rigelig grad afspejler virkelighedens brutalitet og gru. Karl Johan så et øjeblik eftertænksom ud og så sagde han: "Meeen hvis jeg var en løve, såå såååååå spiste jeg bare ulven... og grisen"
Og så gik vi ud i køkkenet og tog en bid brød med skinke.
Her er vi ude ved Fortunen og hilser på hestene og spiser is i skoven.

søndag, oktober 11, 2009

Sandkassen

Så har vi samlet K.J.'s nye sandkasse. Den kloge mand i Silvan påpegede, at det ikke lige var sæson for sandkasser.
Men han kunne jo heller ikke vide at den skal stå i stuen :-)

Karl Johan indvier her det ene hjørne af sandkassen. Det skal lige bemærkes, at han sidder på potten.

Breaking news !!!

Edvard mønstrer på Kløvedals Nordkaperen i Thailand 15. februar. De skal på et togt i øriget ved Phuket og op mod Burma. Han skal være med i en måned. De skulle egentlig kun være 8 mand ombord, men de ville gerne have en mekaniker med. Fantastisk!

lørdag, oktober 10, 2009

Pottedebut

Kaptajn Cook havde sin debut på potten i dag. Det er jo stort og skulle fejres med en gang mikroovns-popkorn. Da var det at han i en glædesrus udbrød: "Jaaa, vi skal ha' pop-pop i kakkelovnen"

fredag, oktober 09, 2009

Kulturnat

Mellem en forfærdelig masse tilbud denne kulturnat valgte vi at tage ind i Immaculata Kirke og høre Bergur og Fangekoret. Det var en oplevelse.
Bergur står længst til venstre i billedet.

torsdag, oktober 08, 2009

Fridag

Mamma og Karl Johan havde fri i dag, så de hyggede sig blandt andet på biblioteket hvor de spillede computer

onsdag, oktober 07, 2009

Et par prinsesser

Batman, Superman, Spiderman og nu ... prinsesser ???
Nå, men Karl Johan's kjole er i det mindste blå :-)

tirsdag, oktober 06, 2009

Karl Johan og Lydia

Karl Johan var overrasket over at finde legepladsen i børnehaven tom, da vi kom derned kl. 19. Der var jo masser af børn da vi forlod den kl. 16.30 !?
Men så kom Lydia heldigvis.
Og hende kender Karl Johan: "Han...haaaaan hedder Lydia" :-)

mandag, oktober 05, 2009

Hjalmar er fløget

Så er Hjalmar fløjet til Færøerne for at være med til søster-Ruth's konfirmation. Han er tilbage på mandag

søndag, oktober 04, 2009

Ólavur på besøg

Ólavur var forbi og lege med K.J. imens hans forældre var i biografen. Det var hyggeligt. Den opmærksomme bloglæser vil have bemærket Babba's blå øje. Erhvervet ved styrt over kantsten. Med i pakken fulgte en smadret bagskifter på cyklen :-(



lørdag, oktober 03, 2009

Lørdag

Karl Johan giver Babba et plaster på knæet og Hjalmar gør Mamma's hår klart til gallafest i Føroyahúsid... Og så er der gråt og kedeligt vejr i dag

fredag, oktober 02, 2009

Karl Johan's lillebror

"Hvem har hentet dig i børnehaven i dag, Karl Johan?"
"Det har min lillebror, der hedder Lamme"

torsdag, oktober 01, 2009

Det er efterår

Det er blevet meget koldere. Så koldt, at det er godt med handsker når man skal cykle om morgenen. Men vejret er dejligt alligevel og det er faktisk en behagelig temperatur at cykle i