fredag, juli 31, 2009

Når min cykel bliver stor...

På vej ned i børnehaven sagde Karl Johan:
Når min cykel bliver stor SÅ kan jeg cykle med pedaler på.

Og ellers er vi ved at gøre klar til Hjalmars 18-års fødselsdag i morgen.

torsdag, juli 30, 2009

Pind på cykelstien

Der er temmelig meget vind i dag og på vej hjem gennem Islevparken lå denne pind pludselig og rodede på cykelstien. Man skal altså huske cykelhjelmen

onsdag, juli 29, 2009

Dyrepasser i en uge

Vi passer Hjaltes kanin og marsvin. De bor i samme bur og spiser pænt samme gulerod fra hver sin ende !?

tirsdag, juli 28, 2009

Ólavsøka på Bryggen

Vi var inde og spise skerpikjøt i det dejlige vejr.
Vi var også indenfor og se en udstilling af foto's taget ombord på trawlere i Færøerne, Island og Grønland.



Der var også en udstilling med bla. denne grønlandske krukke til den nette sum af 22.000,-

mandag, juli 27, 2009

De fødselsdage de fødselsdage

Da Karl Johan blev 3 år fik han et hæfte med én tegning fra hver af de andre 18 børn på hans stue i børnehaven.
I dag var der så 3 børn der havde fødselsdag. Karl Johan tegnede en lille orange plet på hver af de udleverede 3 ark. En appelsin til hver :-)

søndag, juli 26, 2009

Halv dag i Århus og så med færgen hjem

På en spadseretur i Århus midtby fandt Karl Johan en fodbold. Der var ingen børn i nærheden, så han fik lov til at trille den med videre. Da vi senere skulle til at vende næsen hjemad sad der en lille dreng i sin klapvogn og kiggede langt efter "K.J's" bold. Af eget initiativ gik K.J. over og gav ham bolden. Drengens mor sagde "Jamen det er jo din bold??" til Karl Johan. "Nå...det er bare en jeg har lånt" svarede K.J. og vendte næsen hjemad.


lørdag, juli 25, 2009

Så er vi i Århus...

...og besøger Siri, René og den lille. De bor i naturskønne omgivelser 7 km. fra centrum.
Her har vi Baby, Siri, Berit og Mamma. Nederst Karl Johan med vidvinkel, polfilter og en anelse flash


fredag, juli 24, 2009

Så spinder Merceren igen

Vi fik fikset bilen i dag.
For at mekanikeren skulle få bedre plads blev vi enige om at vi skulle skubbe bilen 1 meter bagud. Babba satte sig ind bag rattet med ét ben udenfor. Karl Johan satte sig ind på passagersædet foran og mekanikeren stod foran bilen med én hånd på fronten og én på stolpen foran Karl Johan.
Vi var lige begyndt at skubbe, da Karl Johan tænkte "vi kører?!" og smækkede døren i så mekanikeren fik en finger i klemme. Han udstødte et hyl og en hel række eder og forbandelser. Fingeren knækkede heldigvis ikke, men det gjorde utvivlsomt rigtig ondt. Der var ikke rigtig stemning for at der skulle tages billeder, så her er et af K.J. på terassen.

torsdag, juli 23, 2009

En splattet tudse

"Så kan du se hvad der sker hvis man ikke passer på bilerne, Karl Johan"
"Ja ... han skal hoppe oppe på fortovet"

onsdag, juli 22, 2009

Det regner

Eftermiddagsluren i teltet blev afbrudt af et kraftigt regnskyl. Som kompensation for dét skal vi spise kinesisk til aften. Mums!

tirsdag, juli 21, 2009

Negerkys

Babba arbejder hjemme hos Karl Johan fordi børnehaven holder lukket.

"Jeg synes vi skal gemme én til Hjalmar og én til Mamma. Hvad synes du?"
"Jeg jeeeg synes vi skal sætte os ud i teltet og læse Peter Pedal"

mandag, juli 20, 2009

Så er Edvard i Hanstholm

Edvard tog fra Herlev ved 14-tiden og var fremme i god behold i Hanstholm kl. 20.30. Han oplevede nogle regnskyl på vejen og et enkelt motorstop. De to ting hænger muligvis sammen.

søndag, juli 19, 2009

Tivoli

Vi var i Tivoli for at prøve den nye forlystelse 'Vertigo'. Det var en oplevelse! Det kostede, udover indgangsbilletten til Tivoli, 80 kr. for de 3 minutter forlystelsen varede... men så var de 45 minutter i køen heldigvis inkluderet i prisen.
Vi cyklede der ind! Faktisk har Edvard fået lov til at cykle omkring 100 km. de dage han har været her :-)

lørdag, juli 18, 2009

"I frømmehallen"

Så var vi i svømmehallen. Nåede lige at tage ét billede af Edvard og K.J. før der kom en livredder og sagde, at dét måtte man ikke. Fy fy!

fredag, juli 17, 2009

Its alive!

Edvard arbejder videre. Nu kan den faktisk køre.
Hjalmar er smuttet i sommerhus med nogle kammerater og forældre.
To citater fra i dag:

I et meget frustrerende øjeblik hvor intet passer sammen på motorcyklen og solen bager kommer Karl Johan ud og spiller på el-orgel for Edvard ... som udbryder "ja, det var lige det der manglede"

Karl Johan som 1034 gange har spurgt Edvard hvad han laver og hvorfor, sagde i dag 'Er det din motorcykel?'. Svaret var 'Ja'.
'Ok!?' sagde Karl Johan nonchalant 'Jeg har boller med chokolade på'

torsdag, juli 16, 2009

Der arbejdes intenst

Det skrider fremad med Edvards motorcykel. Han har arbejdet og svedt i 27 graders sol i dag. Her hjælper Hjalmar og Karl Johan til.
Til tider gik bølgerne højt. F.eks. da Edvard fik en finger i klemme og brølede 'Heita helviti!' og Karl Johan forundret spurgte 'Hvor-hvorfor siger hun dét?'

onsdag, juli 15, 2009

Lille fætter edderkop

Så har vi handlet fotoudstyr igen, he he.
Zoom-objektivet røg ud og ind kom en 10-22 mm. vidvinkel og en 100 mm. makro.

Makroen kan f.eks. tage sådan nogle billeder af en lille fætter der sad i rhodondendronen på terrassen












Vidvinklen kan tage sådanne billeder

tirsdag, juli 14, 2009

Edvard er kommet

Motorcyklens gear gik i stykker fredag som Edvard skulle til Dk med den søndag.
Han var så heldig, at han fik et lift fra Hanstholm til Herlev af en af vores ro-kammerater, der også var med motorcykel ombord på Norrøna. Edvards motorcykel kommer i bil i morgen ... eller i overmorgen.

mandag, juli 13, 2009

En klam fætter

Da Ólavur var på besøg forleden, kom Karl Johan til at kalde ham 'en klam fætter'. Det er jo stærke ord, men ikke desto mindre også sande ord. Han er hans fætter fordi deres fædre er brødre og han var klam fordi han havde skidt i bukserne.

Her lykkes det efter hårdt arbejde og gentagne forsøg med forskellige teknikker Karl Johan at spænde selen. Helt selv!

søndag, juli 12, 2009

Hjalmar arbejder på Herlev Hospital

Hjalmar arbejder på Herlev Hospital. Han gør rent forskellige steder. Særlig i den nye afdeling hvor de har strålekanonerne. Han står selv op kl. 05.30 og møder kl. 06.00 (!)
Her modtages han sjovt nok af selveste Spiderman

lørdag, juli 11, 2009

Tillykke til Heri der er 52 i dag !!!

Heri og Karl Johan sidder udenfor og prutter løs med den fjernstyrede pruttemaskine der var Heri's fødselsdagsgave fra ... tadadaaaaa ... os :-)
Gad vide hvad naboerne tænker

fredag, juli 10, 2009

Fredag

Så står den på fredagshygge med tegnefilm og sjokolade
Ikke alle kan holde tempoet oppe. Vores svenske gæst ta'r en skraber.

torsdag, juli 09, 2009

Badehætter på fødderne !?

Pga. ferie skal K.J. afleveres i huset ved siden af det han normalt bliver afleveret i.
Kl. 8 går de så over i Troldestuen hvor de hører til. For ikke at grise det hele til skal man have badehætter på skoene i det første hus!?
Hvad bli'r det næste? Svømmefødder på hovedet?

onsdag, juli 08, 2009

Gemmeleg

Selv om K.J. holder sig for øjnene og tæller til 10 tager det ham ingen tid at finde os andre

tirsdag, juli 07, 2009

Den glade kok

Den glade kok var ikke så kæk da han var i børnehaven for første gang efter ferien. Han var trist og sagde, at han gerne ville 'hjem til far'. Heldigvis kom Hjalmar og Oskar cyklende forbi børnehaven lidt efter frokosttid. Pædagogerne fik vinket dem ind og så tog de K.J. med hjem

mandag, juli 06, 2009

Berit og Sascha

Berit og Sascha var forbi i dag.
Hun ser lidt farlig ud og kan sikkert også være det, hvis det er dét der skal til. Men her var hun sød og kælen og lagde faktisk ud med, at rulle om på ryggen da hun mødte Oskar... Sascha altså!

søndag, juli 05, 2009

Tillykke Hjalmar

Hjalmar har været til afslutning i fodboldklubben. Han blev udnævnt til 'Årets talent' og 'Årets spiller'. Det er jo fantastisk flot!!!

lørdag, juli 04, 2009

Bryllup

Vi var til Hans Petur og Annika's bryllup fra kl. 16 til kl. 04
Det var hyggeligt, sjovt og dejligt :-)
Hjalmar passede Ida, Emma, Karl Johan og Oskar. Han er dagens helt!


fredag, juli 03, 2009

Ida og Emma er her

Emma og Ida er kommet til København sammen med sine forældre. Vi skal nemlig til bryllup i morgen

Store hækkeklipningsdag

Så er alle hækkene blevet klippet og havemændene får serveret kølige smoothies

torsdag, juli 02, 2009

Muss, klemm og farvæl












Så er det farvel og på gensyn til de fleste. Her Lina Omma, Janna og Edvard.
Omman og Abbon følger skam med i flyet

onsdag, juli 01, 2009

Omman har fødselsdag

Omman blev 66 år i dag. Tillykke!