Vi var til Tvørábátastevnu i Norhavn. Der var strålende sol og godt humør over hele linien. Mamma vandt en sølvmedalje med Kagsáin og Babba en guldmedalje med Knørrur. Karl Johan burde også have fået en medalje, da han pænt hyggede sig imellem alle de venlige mennesker uden at sove middagslur. Han var igang fra 07:00 til kl. 22 da vi kørte hjem i bilen
Mamma tager en aftenvagt for vikarbureauet og Hjalmar arbejder fra 9 til 24 fordi de holder byfest i Bagsværd. Karlkarl og Babba var udenfor Hjalmars Superbrugs og spiste grillpølser her til aften. Hjalmar kunne desværre ikke være med, for han skulle arbejde indenfor. Men sådan er livet jo. Nogle må yde for at andre kan nyde... man kan jo ikke gøre begge dele på én gang. Pølserne var iøvrigt dødens eller tæt på. Til gengæld var der masser af røg og der stank af tændvæske.
Karl Johan forstår at nyde en god havaneser. Og så uddeler han irettesættelser på stribe. Hvad de går ud på er der ikke rigtig nogen der ved. Video her.
Det er efterhånden blevet en del af ritualet, at Karlkarl nyder solnedgangen og en godnatsnack i tagvinduet før han skal i seng. Så diskuterer vi flyvere, fugle og diverse lys og lyde udenfor.
Ellers insisterede Karl Johan på at kalde Edvard for 'Abbi' imens han var her!?
I dag har vi et værre regnvejr, så sneglene søger op ad. Her er en der har for meget fart på og det udvikler sig dramatisk. Han mister kontrollen og bagenden svinger ud. Med en usædvanlig viljestyrke hænger han kun fast med tænderne, men må så til sidst opgive overfor husets vægt. Han slipper grebet og falder og falder og falder de 5 cm ned i græsset og er dermed tilbage ved udgangspunktet.
Edvard har investeret i et digitalkamera. <- Det kan tage så grimme billeder. Hjalmars nye cykel i pit. Hjalmar monterer lygterne. Edvard justerer bremserne. Det er lidt uvist hvad Karlkarl laver, men det ligner til forveksling det de store laver.
Karlkarl har været oppe at slås med Hjalte og har fået et hak i tuden. Han ser så uskyldig ud her, men sådan er det vist ikke helt. Balladen startede i barnevognen på vej til rytmik med Bente. Udover at have shoppet og været med i Hvidovre og ro har Edvard har nydt en stor del af dagen på terrassen. Han har forstuvet foden, så det er begrænset hvad vi kan lave. Video her.
Så er Edvard kommet på besøg. Han bliver her indtil mandag. Han fortalte, at hans rolle i Othello var at spille en lille fugl, der kom på scenen i starten, før der rigtig var lys på, og sige 'huu huu'. Og så skulle han ellers bare sidde i et hjørne og skjule ansigtet under vingerne resten af tiden. Men det var altså bare en joke :-)
Vi var ude i Neystid fordi Mamma skulle ro og K.J. og Babba skulle smide resten af stenene i vandet. Men så ringede deres styrmand søreme og meldte afbud. Så fik vi lov til at styre båden. Det var en ren fornøjelse i det gode vejr.
Karl Johan var med på Babba's arbejde her til aften. Vi skulle hente Hjalmar's nye cykel, der stod og ventede der. Her prøver han en kuglestol, der er lydisoleret og god at sidde i når man knævrer i mobilos.
Her kan man se gutten der står i toppen af Vor Frelsers Kirke. Han fik iøvrigt skudt det ene ben af under Kbh's bomberdement. Han har heldigvis fået en protese. Kuglen han står på er 2½ m. i diameter og trappen derop snor sig højre om tårnet, så man kan forsvare det med sværdet i højre hånd og samtidig holde fast i gelænderet med venstre. Nemlig.
Vi var på en længere tur rundt i Kbh. Turen foregik med bus, tog, metro og ikke mindst på gåben. Så var der så også forfriskninger i Nyhavn.
Vi var i Metro. De havde en demonstrations-trambolin stående udenfor. Den prøvede vi. Læg mærke til de helt specielle horisontale hop midt i videoen her.
Ventede på at klokken skulle blive 17.30 hvor vi skulle ud at ro i Knørrur. Cyklede rundt i havneområdet ved H.C. Ørsted Værket. Der er hundreder af meter mur med flot grafitti, der faktisk er værd at kigge på.
Det er lidt kedeligt at køre den samme rute hver dag, så her er en ny rute fra Sydhavn til Herlev. Ad Bådhavnsgade og så over togbroen til Amager videre ad 'rulleskøjtevejen' til Avedøre-broen tilbage til Sjælland. Derefter ad vestvolden helt til Herlev. Også her kører man stort set på veje hvor der ikke er biler. Der er 26 km. og det tager lidt over en time.
Karl Johan taler i telefonen med Omma. Hvad der bliver sagt i den anden ende af telefonen vides ikke. Hvad der bliver sagt i denne ende vides sådan set heller ikke, men der en tydelig dansk klang i 'melodien'. Video her
Vi var en tur ude i Neystid med Mamma der skulle ro. Imens hun roede smed vi sten i vandet og klatrede i store stenbunker. Ingen hudafskrabninger denne gang. Der var også nogle søde piger der havde marie-kiks og slikkepinde.
Vi var ude og handle ind. Pludselig kom Karl Johan styrtende, vildt begejstret og råbende "Babba, Babba", med denne lyserøde badedragt :-) Ellers er det meget oppe i tiden, at plukke disse blomster og så blæse hovedet af dem
På billedet til venstre laver K.J. en omvendt saltomortale ud på græsplænen. Det skete der heldigvis ikke så meget ved. På billedet til højre sidder vi og spiser dessert efter aftensmaden imens solen går ned. 2½ sekund efter billedet blev taget glemte Karlkarl at han ingen ble havde, så han tissede lige ned i sin dessert. I Siri's svendestykke, du! På det nederste billede gnaver han i et andet stykke kage. Altså ikke det fra billede nummer to.
Babba var ude at ro i dag. Det var varmt. Da vi kom ind igen blev vi modtaget af Karl Johan og hans mor. Det passede perfekt. Så spiste vi aftensmad i klubben.