onsdag, december 31, 2008

Nytårsaften

Vi holdt nytår hjemme hos os.
Frans&Jóna, Kristvør&Henning og Sjúdrur&Tatiana var her med en masse børn og bunker af lækkert ræstkjøt. Det var skam hyggeligt. K.J. syntes at raketterne larmede lige lovlig meget, så han nød det mest indendørs

Karl Johan, Silja og Ólavur legede godt sammen det meste af tiden. Til tider var der dog de uundgåelige slagsmål om det ene eller det andet. Så blev der skreget, skubbet og slået lidt. Til tider med hammer.


Tatiana og Kaja. Hjalmar og Mamma









Henning og Kristvør









Karl Johan. Frans og Jóna


Silja og Sjúdrur ved bålet ved Kagså
Karl Johan og Mamma ved bålet

tirsdag, december 30, 2008

Julemanden er træt

Julemanden er træt og ta'r sig en lur efter juleræset :-)



For god ordens skyld skal vi lige sige, at den sørgelige historie om en færøsk sandsluger i Jylland IKKE har noget med Heri at gøre. Det er et andet skib.

mandag, december 29, 2008

Det ikke sjovt!

Heri og Marina var forbi med denne flotte hjemmelavede juledekoration.

Hjalmar kom til at fnise da Karl Johan havde en hårdnakket diskussion med sin mor om hvis gaffel det var han sad med. K.J. sendte Hjalmar et bebrejdende blik og sagde "Det ikke sjovt!"

søndag, december 28, 2008

Nyt køkken

Så fik vi samlet Karl Johans nye køkken. I fællesskab blev vi enige om hvor de mange skruer skulle sidde og hvilken vej de skulle skrues i. Dibbidutter blev monterede og justerede. Dubiditter klistret på og til sidst blev herligheden indviet af K.J. der lavede de dejligste luftfrikadeller i skysovs...og bom.

lørdag, december 27, 2008

3. juledag

Karl Johan flasher sin nye trøje i Føtex. Den passer perfekt.
Og så har Babba det meget godt med, at han havde problemer med maven i går. Så er der nemlig ikke problemer med hovedet i dag.

fredag, december 26, 2008

2. juledag

Det var meningen, at Mamma og Babba skulle spise ræstkjøt og danse moderne i Føroyahúsid hele natten, men Babba blev syg. Heldigvis løb Karl Johans gode hjerte af med ham og han blev hjemme og hyggede med Babba.


Der er godt nok koldt udenfor i dag

torsdag, december 25, 2008

1. juledag

Årets vigtigste dag: Babba's fødselsdag.
Huset fuldt av mennesker og oceaner af lækker mad. Men stort set ingen billeder, da dagens mand var træt og havde feber.

Her dog et af Karl Johan og Emma der i dyb koncentration spiller Nintendo

onsdag, december 24, 2008

Juleaften

Juleaften hos Frans og Jóna. Masser af hygge, gaver og, ikke mindst, mad.
Det gik rigtig godt, men der var en del skænderier mellem de yngste to gæster, når den ene fik noget spændende som den anden ikke fik. Og omvent.



tirsdag, december 23, 2008

Late night show



Rasmus & Co. er kommet. Efter en fortrinlig julefrokost hos Kirsten og Staffan sidder hele banden nu og ser Wall-e ... kl. 23:50 nemlig

Helen, Ida, Rasmus, Hjalmar, Camilla, Trine, Emma og K.J. forrest.

Sikkenetvejr

Vejret er ekstremt godt i Herlev og omegn denne lillejuleaften. Vindstille, sol og dejlig koldt.
Her står Karl Johan og passer på, at Oskar ikke bliver kørt over af en cykel imens Babba vælter rundt i grøften med kameraet.

mandag, december 22, 2008

Hurra for gratis telefoni

Så har nisserne pyntet træet. Godt vi ventede lidt med grøden.





K.J. vil ofte gerne blive siddende og sove i bilen når vi lander i carporten. Så plejer vi at kigge ud til ham med 5 minutters mellemrum. Det gad vi ikke denne gang, så vi lagde Skype-telefonen ud i bilen og ringede op til pc'en inde i huset. Så kunne vi i ro og mag surfe på internettet og samtidig straks høre hvis han begyndte at græde.
Efter 30 minutters surfen kunne man høre noget puslen ude i den mørke bil og så en lille stemme sige "Haloo?".
Babba: "Er det Karl Johan?"
K.J.: "ja"
Babba: "Hvad laver du?"
K.J.: "bla bla ajabaja bil"
Babba: "Skal jeg komme og hente dig?"
K.J.: "Ja"

Hatten af for trådløse telefoner, Skype og helt gratis telefoni.

Nisser på loftet

Vaaaa! Vi har fået nisser på loftet. Hvad gør man? Grød med rottegift? Rottefælder? En stor fed kat?

Vi ku' selfølgelig også gi' dem en chance. De ser jo meget søde ud.

søndag, december 21, 2008

Man rydder op og ud

Vi har fået gulvet i det 'nye' rum i gangen op i niveau med resten af gulvet. Og så har vi været ude at se på hvilke materialer man kan lægge på gulvet.

Og så har Mamma, Hjalmar og Camilla ryddet op i kælderen. Mamma har kørt så meget ragelse på genbrugspladsen, at de måtte lukke et par timer før de plejer! Næsten.

fredag, december 19, 2008

Fredagshygge



Endelig fredag. Den står på hygge, popkorn og julekalender.
Her Camilla med sine to beundrere.

torsdag, december 18, 2008

Gul hat



Ligesom Edvard sagde "Gunga!" om noget der var imponerende stort eller tungt siger Karl Johan "Dooor kæmpa!". Med samme begejstrede udtryk i øjnene.

Her er det ikke noget kæmpe stort, men derimod K.J. med "gul hat", efter manden i "Peter Pedal".

onsdag, december 17, 2008

Det er stadig mørkt

Når det er mørkt tidligt på dagen ser byen helt anderledes ud. Tag nu f.eks. denne kontorbygning, der er grå overalt når det er lyst. Den er nu forvandlet til en levende julekalender, hvor der render folk rundt i alle lugerne. Underholdende :-)

tirsdag, december 16, 2008

Det er mørkt...

Det er godt nok bælgragende mørkt, at cykle til og fra arbejde i disse dage. Men det er faktisk meget sjovt, fordi det er en helt anderledes tur end det plejer at være. Mere intens i og med at alt man kan se, på de mørke strækninger, er den oplyste cirkel fra forlygten. Er der en cykelsti forude eller er det et sving? Kan man passere den modkørende lysende prik eller ryger man i grøften...eller i Damhussøen?
Keglerne på billedet er historien uvedkommende, men de er mere underholdende, at se på end udsigten på cykelturen.

mandag, december 15, 2008

Grand theft auto

Vi var til julehygge hos Dagplejebente. Ud over at spise en masse æbleskiver underholdt Karl Johan og Hjalte sig med at sidde inde hos Dølle og Dennis og se dem spille GTA. GTA som i 'Grant theft auto'...spillet hvor man skal stjæle biler, skyde politibetjente og vist endda får points for at køre fodgængere ned.
Ja, verden er i sandhed af lave, men underholdningsværdien er ikke til at tage fejl af.

søndag, december 14, 2008

Juletræsjagt

Vi skulle med firmaet op til Ålsgårde at fange juletræer.
Da støvler og sav var lastet ville K.J. sikre sig at han
også kom med.













Ud over julemand, gaver, gløg og pebbernødder var der
også en sød lille julehest.
Karl Johan fandt hurtigt det bedste træ mellem tusinder
af juletræer. Så savede vi det ned og tog det med hjem.

lørdag, december 13, 2008

Fotosafari i Metro

Sådan får man en Karl Johan med klapvogn og kamera til at følge ens indkøbsvogn i Metro´s mylder af stressede juleindkøbere. Og så er alle parter endda glade og tilfredse :-)






Hans billeder er da ikke så ringe endda

fredag, december 12, 2008

torsdag, december 11, 2008

Frække unge

Ved morgenbordet:

Babba: Babba synes det er dejligt, at have en Karl Johan
K.J. smilende: ja!
Babba: venter..venter..venter..hmm
Babba: Synes Karl Johan det er dejligt at have en Babba?
K.J. smilende: Nej!

Nu er han så afleveret i dagplejen. Så må vi se om der er nogen der gider hente ham i eftermiddag.

onsdag, december 10, 2008

Svømmetur

Når K.J. og Babba kommer hjem efter en lang, mørk, kold og våd cykeltur plejer vi at hoppe i et varmt bad.
Imens Mamma laver mad.
Det er dejligt...og det rimer :-)

tirsdag, december 09, 2008

Gubbasa skip

I morges vækkede K.J. Mamma kl. 04:00. Så kom han over i vores seng.
Kl. 05:00 vækkede han så Babba med et stort sødt smil. Efter lidt hoppen rundt fik han overtalt Babba til at komme med ned i stuen, at se Peter Pedal i fjernsynet.
Det var da hyggeligt om end en anelse tidligt.

Her sidder han og (efter eget udsagn) laver en model af 'Gubbasa skip'

mandag, december 08, 2008

Ikke baby

Da Mamma mente at Karl Johan var faldet i søvn puttede hun ham og sagde "Gódanátt Baby". Så åbnede K.J. det ene øje og mumlede "Mig ikke Baby. Mig en Karl Johan"
Og så sov han

søndag, december 07, 2008

Jul i Føroyahúsid




Vi var en tur til julefest i Føroyahúsid. Det var hyggeligt, men der var ufattelig mange mennesker. K.J. til venstre. Sjúdrur og Silja til højre. Nederst Sankta Lucia-børnene som vi ikke kender.

lørdag, december 06, 2008

Ólavur er på besøg









Ólavur overnatter hos os imens hans forældre er til julefrokost. Det er hyggeligt. Keglerne startede med en times bad. Så spiste vi aftensmad og så ... ja, så faldt de i søvn. Peace of snake.

fredag, december 05, 2008

Bambussss...2



Karl Johan har fået et lille bitte spionkamera af Espern. Her er han midt i et dramatisk 'shoot'.

torsdag, december 04, 2008

Hjalmar

Hjalmar har taget et billede af sig selv. Det er jo godt at have...f.eks. er der ikke sååå længe til han skal ha' kørekort