mandag, december 31, 2007

Nytår

Heri underholder Ólavur og K.J. med den forfærdelige kylling.
Video her.










Jóna, Ólavur og Frans.

Karl Johan er ved at være varmet op. Her i stolen som han fik af Marina og Heri.
Kristvør, Henning og Marina har på en eller anden måde formået helt at undgå kameraet?!












Klokken er 24 og Mamma går amok med en stjernekaster. K.J. og Babba ser til i behørig afstand, med ærefrygt og beundring mejslet i de forbløffede ansigter.

søndag, december 30, 2007

Oskar er glad












Oskar var glad, da Mamma kom og hentede ham. Hundepasseren var også glad, for han fik en liter cognac.

lørdag, december 29, 2007

Hjemme igen

Så er vi hjemme igen. Omman og Abbon tog til Færøerne i morges og Omma og Abbi smutter i morgen.

Camilla, der fik konstateret 'svamp i halsen' af en spansk heksedoktor, fik konstateret hals- og mellemørebetendelse her hjemme. Præcis som Abbon og Mamma havde forventet.

Her er så koldt og vådt, at da vi var tur rundt engen i morges var barnevognen surret til og lukket. Troede forlængst K.J. sov, da vi mødte en mand og en hund ligesom Oskar. Oskar legede med hunden og Babba talte med manden. Da vi skulle videre sagde Babba 'Hej hej'. Så sagde manden 'Hej hej' og så kom der et 'Hej hej' inde fra den lukkede vogn.

fredag, december 28, 2007

Så skal vi hjem igen


Hjalmar-abbi, Alma-omman, K.J.-abbon
Mamma, Camilla, Hjalmar, Lina-omma
Karl Johan og Babba

Så er Karl Johan klar til at vende næsen hjemad.

torsdag, december 27, 2007

Ørkenvandring

I dag var vi en tur i ørkenen mellem Maspalomas og Playa del Ingles. Her spejder Abbon og Hjalmar efter vand.
Vi mødte en vaskægte nudist. I følge sagens natur var han splitter nøgen og for at holde bloggen anstændig har vi set os nødsaget til at censurere dele af billedet.

onsdag, december 26, 2007

Er de ikke søde?

Hjalmar og Camilla

Numsetrold-safari


I dag var vi på numsetrold-safari. Vi var heldige at se én. På billedet til venstre bliver den fodret af sin Abbi. På det nederste billede sidder den og misser mod solen og på billedet til højre har den lige fundet ud af at den ikke have nogen ble på. Se video her.

tirsdag, december 25, 2007

Fødselsdag !!!

Endnu en dejlig dag. K.J., Mamma, Camilla og Hjalmar i poolen. Karl Johan er helt vild med vandet. Video her.
Abbon, K.J. og Omman i solen udenfor hytten.
Så var vi på den indiske i Puerto Rico for at fejre Babba´s 42 års fødselsdag. Det var lækkert.

mandag, december 24, 2007

Juleaften








Så er det sgu jul. Det mærker vi næsten ikke her. Vi spiste kinesisk. Det var lækkert.
På billederne er det Hjalmar, K.J. og Hjalmar på stranden. Ham på det andet billede er en indfødt på 50 cm.
God jul!

søndag, december 23, 2007

Lillejuleaften

Der er stadig dejlig varmt og vi nyder det. Der var lidt ´sirm´ i eftermiddag og det gav den flotte regnbue. K.J. elsker poolen og stranden. I aften spiser vi ´turran fisk´, som Omman har haft med fra Færøerne.

lørdag, december 22, 2007

Det går godt

Her på andendagen har vi nydt livet ved poolen og været en tur på stranden. Vejret er super og man tager sig selv i at tro det er sommerferie og ikke juleferie. Specielt efter happyhour ved poolen.
Her Karl Johan og Karl Johan der nyder udsigten over stranden.

fredag, december 21, 2007

Så er vi fremme

Så ankom vi i god behold. Her er 24 grader og høj sol. Menneskerne her på øen er flinke. De har aldrig set hvide mennesker før....I hvert fald ikke så hvide....I hvert fald ikke så ofte.
Vi har fået 3 hytter, der ligger ved siden af og overfor hinanden, så det er som en lille færøsk landsby midt i det vildt fremmede.

torsdag, december 20, 2007

Pilot og co-pilot














Vi har snydt lidt og har åbnet nogle julegaver.
Hjalmar fik en helikopter fra Ida og Emma. Det var en stor success. Han behersker den allerede rimelig godt. Vi er dog taknemmelige for at det ikke er ham der skal være pilot når vi tager til de små Nordafrikanske øer for at udbrede juleevangeliet i morgen tidligt kl. 7. Der kommer en taxa og henter os kl. 4. Gaab
Helikopter-video her.

onsdag, december 19, 2007

Masser af ommer og abber














Omman, Omma, Abbon og Abbi er kommet til Kbh. Vi var allesammen ude hos Frans og Jóna og spiste lækker flæskesteg. Vi forudser en sand flod af billeder af de ælste de kommende dage, så her bringer vi et af de yngste. Karl Johan og Ólavur kom
godt ud af det med hinanden. Det var ren harmoni hele aftenen.

Mesterkokke

Mesterkokkene er på plads. Så ka' det ikke være længe før der er kylletter med risblanding, i højeste kvalitet, til alle.

Karl Johan er i øvrigt 1½ år i dag.

tirsdag, december 18, 2007

Nøj, hvor er det dog mørkt

Karl Johan er ude og køre tur med sin trøje. Det går lynhurtigt, så man skal være lige i hælene på ham.
Så bælgragende mørkt er det både før og efter arbejdstid.
Man burde suse sydpå....He he!

mandag, december 17, 2007

Flasken er stadig go'

Karl Johan er 18 mdr. om to dage. Han kan stadig godt lide at hygge sig med en god flaske mælk før han skal i seng.
Video her.

søndag, december 16, 2007

Louise












Karl Johan cruiser på gågaden med kalechen nede imens han nyder en julebolle.
På vej hjem var vi forbi Louise og Loui. Hun så godt ud taget i betragtning at hun er ved at sunde sig efter en 12 timers operation.

lørdag, december 15, 2007

Larmemaskine

Mamma har købt en forfærdelig larmemaskine til Karl Johan. Det var lidt hårdt at høre på for Babba, der var til julefrokost i går aftes. Men men. I aften er Mamma til julefrokost og i morgen er der stadig masser af strøm på batterierne. He he.
Video og lyd her.

fredag, december 14, 2007

Køkkenvasken er et hit














Det med køkkenvasken er altså et hit når man venter på aftensmad. Han holder til 15 minutters tegnefilm og derefter, stort set så længe det skal være, lege i køkkenvasken med diverse redskaber. Her f.eks. en tandbørste.
Og så er der endda video af fænomenet her.

torsdag, december 13, 2007

Sådan så Karl Johan ud kl. 06.15.
Vi tager ham normalt over i vores seng når han vågner 3. gang.
Så sover han lidt ved siden af Mamma. Vælter over hende og sover lidt "i mellem". Pludselig ligger "han over" og kilder Babba i næsen med tæerne. Vælter senere over på den anden side af Babba. Det er lidt belastende, men det er det hele værd når han så engang imellem kommer krybende og giver én et knus i søvne.
Når han vågner er han straks i topform.

onsdag, december 12, 2007

Kaffemik i legestuen

Vi var til 'kaffemik' i legestuen. Ja, det var det ord de brugte.
Det var en slags julestue med gløgg og æbleskiver.
Da vi kom, sad K.J. allerede til bords og hyggede sig. De voksne fortalte at han godt nok
havde taget for sig af æbleskiver og pebernødder. Efter vi var kommet røg der 3-4 æbleskiver mere ned. De var også gode.
Lidt video af grinebideren her.

tirsdag, december 11, 2007

Grønt hår

Billedet skulle egentlig vise, at Karl Johan er blevet klippet, men planten i baggrunden forstyrrer lidt.

Oskar fylder 6 år i dag !

Så blev Oskar 6 år. Han er stadig en god og legesyg hund. Børnene i nabolaget kommer stadig og går tur med ham og han elsker stadig at spille bold.
Han har mistet en del af opmærksomheden efter K.J. kom til og nogle gange er det faktisk lidt synd for ham. Men sådan er det at være hund og han har da også tilpasset sig de nye vilkår.
Da han ligner sig selv på en prik (samme vægt, samme frisure etc.) bringer vi her et billede fra da han kun var et par måneder gammel. Det er Oskar til venstre i billedet. Ham til højre er Hjalmar der dengang var 10.

mandag, december 10, 2007

Vandmand

Karl Johan bruger gerne en halv time ved vasken imens vi venter på maden.
Og så kan han sige 'Juice'.

søndag, december 09, 2007

Vi har ingen Moar

Mamma var på arbejde hele dagen i går og så havde de så meget brug for hjælp i dag også, at hun måtte tage en dag mere. Nøj, hvor vi glæder os til nogle enorme julegaver.

K.J. synes det er vildt sjovt at blive kildet på kinden med Babbasa skægstubbe.

lørdag, december 08, 2007

På Islands Brygge

Vi var forbi hos Frans og Jóna efter et par sko fra Omman.
Ólavur og Karl Johan er begge i storartet humør.
Karl Johan har stadig ikke helt styr på hvornår man bruger store bogstaver og hvornår de skal være små. Men det skal nok komme.

fredag, december 07, 2007

Pakkekalender

Karl Johan åbner spændt sin pakkekalender. Og hvad finder han ????
Næææææh! Et par briller. Og hvor de dog klæ'r ham.



(Ok, han fandt faktisk en karamel, men det passer jo ikke så godt med billederne.)

torsdag, december 06, 2007

Lys i badet














Karl Johan i bad med den nye cykellygte.
Den er vandtæt ned til 30 m, nemlig.
Så nu behøver man ikke at cykle hele vejen uden om Damhussøen længere.

onsdag, december 05, 2007

Udfordrende motiv

Det er svært at tage billeder af sådan en lille vildbasse. Enten vender han ryggen til eller også vender han rigtigt og vil have fat i kameraet. Så før man har focuseret færdigt på 3 meters aftstand står han med snotten lige oppe i linsen.