Når Karl Johan ser sig selv på baggrundsbilledet på pc'en siger han 'Karlkarl'.
Når Gudrid kommer siger han helt klart 'Guggi'. Men ellers er det lidt sløjt med navne. 'Mamma' betyder nok mor, men det kan også betyde 'Vil du række mig saltet?' eller 'Hit med din is eller jeg skriger for hulen!'
Kl. 10.30 ringede Legestuen til Mamma og sagde at nu havde Karl Johan 38 graders feber. Øv! Så måtte Mamma køre fra arbejde til Legestuen og så hjem og aflevere K.J. til Babba, der også ligger på langs med influenza.
I søndags fandt vi en legeplads i kolonihavekvarteret. Den var fin fin...Syntes vi. Oskar fandt den diskriminerende.
Da vi gik hjem ad gabte Karl Johan, stragte sig og sagde "Klappe kage" som andre ville have sagt "Eg moyni tad". Det giver ikke helt mening, men det gør "Eg moyni tad" vel heller ikke.
Mamma har malet Karl Johans værelse i friske grønne farver. Hvis man synes farven ser forskellig ud på de to billeder er det helt korrekt. Den ene væg er nemlig forskellig fra de andre.
Ólavur besøgte os mens Frans og Jóna var i biografen. Det gik rigtig godt.
For det meste.
Faktisk endte det hele i kaos. Helen skulle køre Hjalmar i byen. Karl Johan fik pludselig feber og ville sove. Ólavur længtes efter sin mors mælkedepoter og skreg så Karl Johan vågnede. Så skreg Karl Johan også og så skreg de begge pga. den tilpiskede stemning. Heldigvis gik der kun 10 minutter før Helen og derefter Ólavurs forældre var tilbage. Vi havde styr på situationen, men ikke nok til at kunne dokumentere det med et billede.
I går aftes blev Karl Johan meget stille og kom og puttede sig helt af sig selv. Det var jo dejligt, men også lidt mistænkeligt. Det viste sig da også at han havde feber.
Så i dag er Babba og K.J. hjemme. Men han har det meget bedre og er vist feberfri. Han er nu så stor at han kan bruge den lille røde scooter som han fik af Ida og Emma engang for lææænge siden.
Karl Johan har fundet endnu en dims. Det er ikke navlen, der som bekendt er udstående pga. lidt brok. Nej, denne dims sidder lidt længere nede. Endnu er maven så stor og dimsen så kort, at han ikke rigtig kan se hvad det er. Men interessant er det da.
Vi var ude at køre på motorcyklen i det flotte lys fra den lave sol. Vi så et egern smutte op i et højt træ. Det var dog så nysgærrigt at det måtte holde øje med hvad vi lavede under træet. Heldigt at Onkel Frans ikke var med ;-)
Karl Johan er begyndt at interessere sig for tv. Han kan godt sidde og se tegnefilm i op til 15 min. Han har det fint i dag. Også selv om han vækkede os andre med et brag kl. 6 i morges, da han faldt ud af dobbeltsengen.
Karl Johan har haft det meget bedre i dag. Her til aften har han 37,5. Holder ham hjemme i morgen også.
Gudrid er i den syvende himmel. Endelig er trøjen kommet. Omman har knoklet med den siden Ólavsøka og nu er den en realitet. Og den er smadderflot. Mon ikke Omman er næsten lige så glad som Gudrid for at den endelig er færdig?
Karl Johan og hans mor var hos lægen i dag. Han har lungebetendelse får nu penicillin. Han var helt umulig hele natten, men nu er humøret faktisk helt godt, taget i betragtning at han har over 39 graders feber.
Her til morgen har han 39 graders feber og er sløj. Vi troede ellers han var ok i går. Men Oskar er frisk. Her skal han tur med to islandske piger fra Kagsåkollegiet.
Så har Gudrid vasket lejligheden hun lånte på Frederiksberg og er flyttet ind her på Kagsåbrinken. Hjalmar og hans kæmpesofa er rykket ned i det store lokale i kælderen. Vi blev nødt til at knække sofaen for at få den buktet ned gennem trapperne. Heldigvis er Hjalmar jo tømrer, så han fikser den snilt.
K.J. havde feber og var meget sløj i går aftes. Han vrælede utallige gange i løbet af natten. Men så kl. 6 var han frisk. Vi vågnede med, at han sad og hoppede op og ned og råbte "hurra". Prøvede at dope ham med både knus og Gasolin, men der var ikke noget at gøre. Han sku' bare op og se verden. Her til aften har han desværre feber igen. Det er ellers længe siden sidst.
Mamma er ude og ro. Hjalmar arbejder. Gudrid arbejder. Så vi tager en tur på legepladsen. Der er sol og dejligt. Og...læg mærke til at Karl Johan gynger helt selv!