Så er vi i Billum hos Esbern og Berit på vej til Aalborg for at holde jul hos Rasmus og Trine. Vi satte vinterhjul på bilen før vi forlod Kbh. Fælgerne var rustede så vi købte 4 hjulkapsler fra T-Hansen. Da vi nåede Odense var der kun én tilbage. Den pillede vi af og smed ud. T-Hansen så kører det for dig!
Hjemmemissionen fik lov til at låne billeder fra min side Faroeislands.dk til et Memoryspil med færøske kirker. Det var jo meget sjovt og nu er spillet udkommet i 2500 eksemplarer.
Hvad der er endnu sjovere er at på billedet fra Selatræ står Helen desperat og leder efter et sted at tisse :-) Her zoomet yderligere op.
Hvis man sætter ham og forsigtigt giver slip kan han sidde. Han ved godt at det kun varer til han løfter en hånd fra gulvet, så han ser ud til at være lidt i vildrede over hvad hans næste træk mon skal være.